Her midt i juletiden afbrydes højtiden af endnu en fest - fejring af det nye år. Nogle gange har jeg ærgret mig over, at den stille højtidelige jul afbrydes af denne ganske anderledes urolige festligholdelse, for her i huset varer julen lige så længe som i gamle dage. Først til Hellig tre konger, hvor juletræet tændes for sidste gang, pakkes julen ned. Til gengæld begynder juletiden hos os også først til december.
Efter decembers mange aktiviteter og gøremål , og julens samvær og fylde, kan januar for mig føles tom og bar, så hvis jeg kunne flytte markering af nytår til midt i januar, ville det passe mig langt bedre. Og følge Ludvig Holbergs tanke:
”Hvis man vilde forflytteNytaar til Paaske,
Skulde jeg være gandske villig til at følge
Strømmen” Ep.3/ 279
Men nu står vi netop foran et nytår. Dette maner både til tilbageskuen på året, der snart er forbi – med en slags evaluering af, hvad der gik godt, hvad der lykkedes – og måske ikke mindst, hvad der gik mindre godt. Eftertanken om disse mange erfaringer kan i nogle sammenhænge skabe større bevidsthed, om hvad vi kan og bør ændre, men vi er også underlagt vilkår og omstændigheder, det ikke er os mennesker muligt at øve indflydelse på.
At stå foran et nyt ubrugt år – en ny kalender fyldt med adskillige tomme blade og uanede muligheder, føles for mig på samme tid både skræmmende og udfordrende, men er også forbundet med en høj grad af ydmyghed måske at være et nyt livsår med muligheder givet.
Det kan måske sammenlignes med at stå foran et område beklædt med nyfaldet sne - så smukt indtil det betrædes. Som barn husker jeg, at de allerførste trin i den nyfaldne sne blev ivrigt betragtet og sat med stor forsigtighed, man gjorde sig i sandhed umage for at sætte sine spor akkurat og sammenhængende. Men barnets utålmodighed og iver for at komme frem, besidder en drivkraft - kan man jo ikke fortsætte med passivt at iagttage, så afsættet i sneen bliver mindre og mindre væsentligt.
En relevant og tankevækkende parallel til og billede på vores skærpede opmærksomhed på tidens store svøbe vores CO2 forbrug.
Måske er en begyndelse på et nyt år for os mennesker sammenligneligt med min barndomserindring. De allerførste dage er man så fokuseret på overholdelse af nytårsfortsæt, at leve med omtanke, spise sundt, komme ud i den friske luft, få tilstrækkelig søvn i forsøget på at fastholde, hvad det er man gerne vil beskæftige sig med. Hvordan bruge sin dag? Hvilken bog læse? Musik høre? Hvilken mad vil være god for mig? De fleste har stadig fri, og der er overskud til alle disse overvejelser. Som dagene går, tager man, med bevidstheden om ” det går jo nok det hele”, de dage som ikke længere betragtes som årets første dage – nytårs nyet – mere og mere som en selvfølge, ydmygheden, taknemligheden, fordybelsen bevæger sig ubevidst mere og mere i baggrunden.
Et gammelt brugt år er snart til ende - et nyt år kan begynde. ”velkommen nytår og velkommen her”
En gammel drøm for mig har været at skrive, og jeg vil i det nye år forsøge mig med i denne blog, afprøve om jeg har valgt det rette medie til at udtrykke, hvad jeg har på hjerte. Det er et af mine nytårsfortsæt.
”Det er en gammel Skik – og meget kjøn tillige-
Til Hver, Man seer den første Januar, at sige
”Et glædeligt Nytaar”
- Blicher
Opslag
