FORÅRET SÅ SAGTE sagte KOMMER ….

Det synes som om, man nu kan se ende på lang tids langmodig venten. Dagene længes, lyset får med tiltagende tydelighed overtag. Varmegrader har jaget kulden på flugt, men det er endnu vanskeligt at tro på, at plusgraderne permanent har sejret.

”Er det da Foraar? Ramme alvor? Bank under bordet” (Martin A. Hansen ”Løgneren”)





Lydene derudefra fortæller os, at en anden tid er kommet – forhåbentlig for at blive.
Tunge dryp fra tagskæg, i en symfonisk blanden sig med snesevis af gråspurve, der højrøstede afslører, at de har forsamlet sig. Hvilket afstemt jubelkor! Hvilket akkompagnement til forårets forhåbentlige entre.
En genkendelig og længe ventet glæde, værd at vente på, værd at dvæle ved. Pludselig afbrudt af overraskende dump fra taget, når endnu en kaskade af tøsne passerer stuens vinduer, så hastigt at øjet næppe registrerer, for at lande tungt på den stadig sneklædte jord.
Haven er mindre uvejsom og ufremkommelig nu efter få dages tø – det føles godt - omend endnu noget besværligt, at kunne bane sig vej til buske og frugttræer og med begærlighed klippe favnfulde af grene.Forskud på forårsbekæring. Vi sætter til drivning i den lune stue og inspicerer, hvordan de side om side dag for dag grønnes og skønnes i arrangerede plateauer af forårslandskab omkranset af perlehyacint, primula og bellis i de fineste farver – hvilken herlig tilrettelagt grøde.

I vindueskarmen spirer karse. Mirakuløst er det at følge udviklingen fra tørre golde frø, så spirende glinsende hvidlige spirer, der snart vil grønnes og minde om det grønneste græs, som vi vil glæde os til at hilse velkommen igen. Være vidne til at bittesmå hårde mørke korn bliver til velsmagende frodigt levende grønt. Forunderligt. Temmelig iscenesat tyvstart!
Spejder utålmodigt efter yderligere forårstegn, ser om forårspaletten med Erantis, Dorthealilje og vintergæk livskraftigt har formået at kæmpe sig frem af det isolerende snetæppe, der endnu er det mest udbredte.
.
”MIT NAVN DET STÅR MED …..”

En sand forårssyssel er det, af papirer i de sarteste farver, at klippe gækkebreve. Mødet med saksen forvandler og efterlader fine sirlige mønstre, der klæbes op på hvidt papir, før de dekoreres med skønskrift med poetiske vers:

”Lille hvide vintergæk
din klokke for mig ringer
og tiden som er fløjet væk
en kærlig hilsen bringer

Hvid som vinter
grøn som vår
er den lille blomst du får
lukket inde i et brev
kan du gætte, hvem som skrev?”

Forgængeren for disse ”mit navn det står med....breve” var bindebreve, som indeholdt en gåde. I tilfælde af, at modtageren ikke kunne gætte, hvem afsenderen var, måtte modtageren af en sådan forårshilsen forpligte sig til at afholde et gilde. Målgruppen for denne gæk var de voksne.



Igen i år risikerer jeg letsindigt, med barnlig glæde, at holde denne typisk danske tradition i hævd og betænke nogle udvalgte med disse hilsner, mit bidrag til at bebude forår. Med risiko for at blive afsløret, er min ydelse overkommelig - at returnere et chokoladeæg som traditionen så velkendt foreskriver.
Det var først efter 1750`erne, at denne tradition for alvor blev udbredt – hvilket formodentlig har en naturlig forklaring, da kun de færreste var i stand til at læse og skrive før. I 1800 tallet opnåede gækkebreve samme popularitet som påske og julehilsner.
Tankevækkende er det at vi er det eneste land i verden der har denne tradition, i en tid hvor lande i stigende grad harmoniseres, betyder det noget særligt for mig, at holde fast i denne særegenhed.
At afsende gemmebreve er også tænkt som en reaktion på, at moderne kommunikation er så hurtig og flygtig. SMS og mails gemmes sjældent, og derfor vil eftertiden ikke kunne få indblik i, hvad vi i begyndelsen af det 21.århundrede henvender os til hinanden om
Dejligt er det tilmed at modtage et sådant forårsvarsel – hyggeligt er det at bruge tid på at klippe og genfinde forårsvers.

H. C . Andersen var som bekendt, med sin kolossale saks, en sand mester i psaligrafiens kunst, hvilket man flere steder kan se velbevarede eksempler på. Også han var en flittig afsender af gækkebreve.

I sit eventyr ”Sommergækken” (1863) er det netop vintergækken, der er omdrejningspunkt:

”Han skal være min sommergjæk!sagde hun, tog så den
fine blomst, lagde den i et duftende Stykke Papir, som
der var skrevet Vers på, Vers som Blomsten, der begyndte
med Sommergjæk;”lille Ven vær Vinternar!”, hun havde
gjækket ham med Sommeren”

MARTS – en krigsmåned?

Ifølge kalenderne melder foråret nu sin ankomst – vi skriver marts. Nu er det så spændende, om vejret vil rette ind. Det romerske års første måned var opkaldt efter krigsguden Mars – måske betegnende for den kamp, der netop nu foregår i naturen mellem kong vinter og frøken tø. Også i Norden er måneden navngivet efter en krigsgud Thor og kaldtes Thormåned .
Et gammelt månedsvers lyder:

”Jeg vil beskjere mine Træer i Thor
og pløje dertil min Ager og Jord.”

I år kalder måneden ikke på samme arbejdsomhed som de seneste år. Frosten giver mulighed for daglig dagdriveri.
Traditionelle gøremål har været gødskning, plantning og podning af frugttræer. Spændende er det, hvor meget frost, der er i jorden, hvor godt sneen har isoleret, og hvornår det kan blive tid for udvidelse af frugthaven.
Og det er da ikke, fordi lysten mangler. Sjældent har trangen til virksomhed, og behovet for alternativ til sneskraben været større og længslen efter nye synsindtryk mere udtalt
Kataloger, trykt længe før vinteren for alvor viste tænder, tilbyder et fristende udvalg af forskellige sorter af frugttræer.
Utålmodige venter vi på mildning. Utålmodige er vi, efter at få udvidet antallet af frugttræer. Som ikke helt unge plantører, kan vi ikke undlade at lade os strejfe af rationel lidt snusfornuftig tænkning: hvis vi skal nå at have glæde af kommende års høst ”ja så er det nu” .
Tiden bliver for hvert leveår mere og mere dyrebar.
Behovet for at efterlade noget synligt og meningsfuldt udtalt

Som Piet Hein udtrykker det i 1.strofe af sit digt: ”Du skal plante et træ”

Du skal plante et træ
du skal gøre en gerning
som lever, når du går i knæ
en ting som skal vare
og være til lykke og læ” (1948)


Indtil videre må vi lade os nøje med at sætte kryds ved de foretrukne sorter. Jo længere tid til at uddybe kendskab til diverse æblesorter.

Et gammelt vejrvarsel fortæller at :

”Er der megen tåge i marts, vil sommeren ganske sikkert blive regnfuld.”
Vi håber på klare lyse dage.
Til gengæld lover en gammel talemåde følgende:

”Selv om marts er dårlig vil der altid være 9 gode dage i denne måned”
Håber ikke disse ord skaber større forhåbninger, end de er i stand til at indfri.



For at skrive en kommentar, må du trykke nedenfor på teksten " 0 (antal) kommentarer "